Specialcontainer til alle formål
Specialcontainer er en digital handelsvirksomhed der sælger containere og andet udstyr til offshore-, marine- og entreprenørbranchen – med eksport til hele Norden.
Specialcontainer har ift. deres konkurrenter en unik fordel gennem deres online-platform. Kunderne oplever, at online-platformen sparer dem såvel tid såvel som at de får nem indsigt i hvad der er tilgængeligt og til hvilke betingelser. Derudover stræber Specialcontainer efter digitalt at bygge videre på den høje tillid som de eksisterende kunder har til virksomheden, såvel som deres evne til at håndtere data og certifikater.
Efter nogle års digital udvikling, lå der stadig et stort uopfyldt potentiale og den konkurrencemæssige situation så stadig gunstig ud. Specialcontainer tilmeldte sig derfor et forretningsudviklingsforløb ved Next Step Challenge, for at få nye øjne på forretningen og dermed få strategien klar til at nå det fulde potentiale.
Se Specialcontainers præsentationMed redskaber fra Next Step Challenge workshops og sparring fra erfarne kræfter i det sammensatte advisory board, har Martin Møller Skov fået udarbejdet og valideret en skarp strategi for de næste fem års udvikling af Specialcontainer til at håndtere offshore og maritime kunder.
Med særligt fokus på segmentering af kundegrupper og identificering af kommende ressourcer i organisationen, er forretningen nu gearet til vækst og investeringer.
Udfordringen var at få struktureret den allerede gennemtestede forretningsmodel samt tilpasset yderligere til forventninger i offshore-industrien. Med advisory boardets erfaringer i branchen, gav det indsigter til optimering af den online kunderejse.
Specialcontainer har ligeledes deltaget i alle Next Step Challenge workshops omkring hhv. ’Unik værdiskabelse for dine kunder’, ’Overbevisende salg og markedsføring’, ’Effektiv organisering’, ’Værdiansættelse og boards’ samt ’Forretningsmodeller til vækst’. Det har givet de rette redskaber til et 365 graders gennemsyn af processer, profilering og organisering i forretningen.
Advisory boardet for Specialcontainer:
Casper Edens – Iværksætter & Foredragsholder
Tonny Popescu – General Manager – Semco Bilfinger
Peter Jørgensen – Head of Base Operation – Norsea Group
Inspiration til næste niveau
“Jeg tilmeldte Specialcontainer til Next Step Challenge forløbet, fordi jeg trængte til inspiration til at få flyttet virksomheden op på et højere niveau.
Igennem et par år har vi virkelig udviklet os digitalt og har fået bevist at den udvikling også kunne omsættes til forretning. Men jeg følte at vi havde svært ved at skifte fokus til den driftsfase som virksomheden var kommet ind i.
Her har Advisory Board’et bidraget med at få stillet skarpt fokus på hvad der skaber værdi for vores kunder, samt fokus på hvilke specifikke ressourcer der skulle til nu.
Det intensive arbejde med Advisory Board’et og med at føre strategien ud i hverdagen, har dog kun kunnet lade sig gøre ved at Next Step Challenge holdet har taget sig af en række praktiske ting så jeg i månedsvis har kunnet holde konstant fokus.” Martin M. Skov, Indehaver.
Besøg Specialcontainer