Når 2+2=7
Hvad gør man når alt det der er opbygget i virksomheden gennem årene, pludselig bliver udfordret af nye digitale muligheder? Når nye innovative virksomheder pludselig skyder genvej til kunden gennem digitale kanaler som tilsidesætter den traditionelle vej til markedet?
Mange større virksomheder er i dag udfordret af digital disruption. Mange års fokus på optimering og standardisering af de kendte arbejdsmetoder, gør det svært at omstille sig til nye muligheder. De små nye virksomheder finder derimod helt nye forretningsmodeller og angriber markedet fra nye vinkler. Derfor er det essentielt at styrke samarbejdet mellem det etablerede erhvervsliv og de mindre vækstvirksomheder, der generelt er mere risikovillige i den innovative søgning efter løsninger.
Ifølge Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling ved Mandag Morgen, så er vindmølleindustrien et aktuelt skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter fra den gamle forretningsmodel til fornyelse. Forstået på den måde, at digital anvendelse af data kan skabe effektivitet – men ikke alene for den enkelte virksomhed – det er i samspil med øvrige leverandører og parametre i branchen.
Og det er her ’de nye spillere’ kommer ind. Der er her hvor udviklingen disruptes fra at være lineær videreudvikling af det enkelte produkt, til at være et samspil hvor 2+2=7!
Hvordan får vi så sikret os at de etablerede virksomheder får stillet ind på forandring og hvordan sikrer vi, at de innovative vækstvirksomheder finder de rette partnere til at få værdi ud af deres nyudviklinger?
I Next Step Challenge er der fokus på at opsætte de rette betingelser for samspil mellem det etablerede erhvervsliv og de helt nye innovative løsninger.
”Et samarbejde går jo begge veje, så der ligger en stor værdi i at få testet sine innovative løsninger på etablerede produktionsanlæg i branchen, mens der som corporate virksomhed er en stor værdi i at have nem adgang til de nye og innovative idéer, der kommer til at sætte dagsordenen i morgen.” Lisbeth Valther, CEO, Next Step Challenge.