Innovativ erhvervsfremme i sigte

Innovativ erhvervsfremme bygger på samarbejde

Så er der nyt fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse: 
Frem mod 24. november 2019 er Dansk Erhvervsfremmebestyrelses udkast til strategi for decentral erhvervsfremme til høring. Strategien er udarbejdet bla. på baggrund af data og input fra mere end 1200 aktører i dansk erhvervsliv.

Formålet er at supportere erhvervsudviklingen 2020-2023 ud fra denne mission:
”Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil styrke virksomhedernes produktivitet, konkurrenceevne og internationalisering gennem en effektiv, sammenhængende og lokalt forankret erhvervs- og turismeindsats med udgangspunkt i virksomhedernes behov, muligheder og udfordringer i alle dele af Danmark.”
Oplægget til strategi for Erhvervsfremme lægger sig tæt op ad principperne bag Next Step Challenge og vores paraplyorganisation Scale-Up Denmark – omkring iværksætteri, innovation og konkurrencekraft baseret på styrkepositioner!

Iværksætteri

Fra oplægget: ”For at få flere iværksættere ind i vækstforløb, skal iværksætternes adgang til specialiserede kompetencer, netværk og investorer styrkes. Det kan fx ske gennem acceleratorforløb, som løbende tilpasses iværksætternes behov. Det kan også ske gennem indsatser, der bygger bro mellem lokale iværksættermiljøer og nationale aktører eller indsatser, som har til formål at styrke iværksætternes internationale netværk og vækst. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ser desuden et særligt potentiale i at målrette indsatser inden for områder, hvor Danmark har særlige styrker og konkurrencefordele”

Vi hæfter os ved at man igen fremhæver brobygning mellem iværksættermiljøer og netværket omkring dem – f.eks. branchenetværk for nationale aktører og store etablerede virksomheder indenfor styrkepositioner. Og det er jo netop tesen bag Next Step Challenge og Scale-Up Denmark.

Innovation

Særligt strategiens fokus på innovation ser vi som særlig interessant i forhold til udviklingsarbejdet i Next Step Challenge og i Scale-Up Denmark, idet der lægges vægt på at fremme innovationen hos de mindre- og mellemstore virksomheder, gennem samarbejde med de etablerede virksomheder, videns- og forskningsinstitutioner samt klyngeorganisationerne.

Det er netop rygraden i Next Step Challenge som Scale-Up Denmark operatører – og vores arbejde med erhvervsfremme indenfor de udvalgte styrkepositioner.

”Vi skal have flere innovative virksomheder i hele Danmark. Innovationskulturen og -kapaciteten i SMV’er skal styrkes, og bedre brobygning til uddannelses- og videns institutioner skal understøtte grundlaget for succesfuld innovation.” Netop udviklingen af økosystemet omkring de innovative SMV’ere har et stort fokus i Next Step Challenge, ud fra Scale-Up Denmark-initiativet og vi er helt enige i at det er vigtigt at styrke virksomhederne i at opbygge det rette netværk af partnere fra både de etablerede virksomheder, klyngeorganisationer samt videns- og forskningsinstitutionerne.

En helt klar læring fra Scale-Up Denmark er at samarbejdet mellem aktørerne skal faciliteres. Med andre ord: der skal være et klart formål for hvad man samarbejder om for at skabe ”win-win” situationer for både virksomheder, iværksættere, forskere og videns institutioner.

Det kræver at man involverer aktører, som har et dybt kendskab til behovene både hos små virksomheder, store etablerede virksomheder, videns institutioner hos de nationale aktører, som kan facilitere målrettet samarbejde omkring konkrete problemstillinger. Og at man arbejder struktureret og systematisk som vi har gjort det i Next Step Challenge og i Scale-Up Denmark de seneste hhv. 4-7 år. Og vi glæder os over at der er anerkendelse af de private operatørers bidrag:

”Endelig findes der i Danmark også et stærkt privat marked, hvor virksomhederne har adgang til højtkvalificeret forretningsservice, rådgivning om innovation og produktudvikling, kapital og andre typer af service, som understøtter virksomhedernes konkurrencekraft. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil understøtte et velfungerende privat marked, fremme private aktørers involvering i de erhvervsfremmetilbud, virksomhederne møder, og undgå konkurrenceforvridende aktiviteter.”

Læs mere om erhvervslivets partnere i Next Step Challenge 

WIN-WIN FOR ALLE PARTER

Verner Andersen