TIMESAFE kåret til gazellevirksomhed 2020

”Vi vil være kendt for at være det værktøj, der virker i virkeligheden og løser rigtige problemer.”

Next Step Challenge alumni virksomheden TIMESAFE er kåret til gazellevirksomhed 2020 i Børsens Gazellepris. For TIMESAFE bekræfter denne pris, at de har det rette mindset i deres forretning – specielt set i lyset af et ikke-eksisterende marketingbudget, men et udpræget fokus på udviklingen af et stærkt produkt, der gør konkret forskel. Hos Next Step Challenge er vi stolte af at følge med hos tidligere samarbejdsvirksomheder, og vide at det går dem godt.

Da vi fik fornøjelsen af at arbejde med TIMESAFE, befandt virksomheden sig et sted, hvor mange formentlig har prøvet at være – de oplevede et pres, fordi der var fart på forretningen, og ikke nok hænder til at løfte. Men hvornår tør man ansætte?

Med udgangspunkt i et stærkt produkt, der skal arbejde for kunden, brugeren i centrum og stærke samarbejder, ønsker virksomheden at være med til at skabe forandring, og være i stand til at blive ved med at forstå, nedbryde og løse udfordringerne, samt kontinuerligt levere værdi til kunderne.

”Når det går stærkt i hverdagen, så er det ekstra vigtigt at stoppe op engang i mellem og overveje, om det vi har travlt med nu, også er det rigtige. Giver vores tiltag værdi til vores kunder? Lytter vi godt nok til behovet i markedet? Er vi på rette vej i forhold til vores målsætninger? I al beskedenhed synes jeg, at det er dét vi er blevet rigtig gode til og derfor kommer resultaterne. Vi gør faktisk en stor forskel!”

Gennem forløbet hos Next Step Challenge og sparring med erfarne eksperter, blev de udfordret på, hvad der er vigtigt at fokusere på, og blev skarpere på deres værditilførsel – en forudsætning for at blive ved med at rykke fremad, selvom hverdagen er travl.

Hos TIMESAFE vil de altid gerne udvikle sig. Og som direktør Steen Olsen siger: ”Er vi så i mål nu? Nej slet ikke, back to work. ”

Læs mere om hvordan TIMESAFE gør en forskel indenfor teknisk bygningsdrift og hvad de selv siger om prisen→