Oplev Danmark med Discover Denmark

Discover Denmark deltager i Next Step Challenge 2019

Discover Denmark er en oplevelses og aktivitetsportal som formidler lokale og nationale oplevelser til hele Danmark – og Tyskland! Portalen arbejder på tværs af de kommunale grænser og viser de aktiviteter og oplevelser som er nærmest brugeren.

For at vækste forretningen yderligere og for at få et endnu bedre kendskab til markedet, er virksomheden nu tilmeldt Next Step Challenge forretningsudviklings-forløb.

“Vores advisory board er sammensat af personer, der har mange års erfaring fra turismebranchen og de kan helt sikkert lære os mange ting,” fortæller Salgschef og Partner, Kenneth Majlund.

Advisory Boardet for Discover Denmark består af Jamee Devlin, Project Sirector at NextCamp Innovation Center fra Isabella, Jan Helsinghoff, Direktør i Købmand Hansens Feriehusudlejning, Christel Toftegaard Poulsen, Group Digital Director i Stofa/SE samt forretningsudviklere fra Insero og Next Step Challenge.

 

“Vi vil gerne samle synergierne for både turisterne, udlejningsbureuerne, de større  attraktioner, og ikke mindst, have fokus på brugervenlighed og budget for de mindre oplevelsesudbydere,” forklarer Salgschef og Partner, Kenneth Majlund.

Discover Denmark har i dag over 10.000 aktiviteter og oplevelser, hvoraf størstedelen faktisk er gratis oplevelser! “Vi har allerede nu erfaret, at vores brugere er meget interesserede i små og gratis oplevelser, som typisk kun de lokale kender til, fordi mindre lokale oplevelser og overnatningsmuligheder kan være svære at finde på google. Blandt de mest populære søgninger er naturlegepladser, små strande, specialbutikker, hundeskove mv.,” afslutter Kenneth Majlund.

Besøg Discover Denmark →

Se programmet for forretningsudvikling i Oplevelseserhverv & Turisme →