Narratech i vækst

Narratech i Next Step Challenge

Stort potentiale for vækst

Narratech får industrielle data til at forudsige, advare og visualisere uregelmæssigheder i driften – og det optimerer kundernes forretning.

Esbjerg-baserede Narratech er lige nu på en vækstrejse med en fast mission om at eliminere IT systemer, der ikke taler sammen og med stor forståelse for de ingeniørmæssige processer, får de optimeret anvendelsen af industrielle data. Med totalløsninger, der giver værdi fra signal til visualisering af beregningerne på dashboards, er det nemt for kunden at spore forbedringstiltag.

For at ekspandere til nye markeder og for at kunne opbygge den rette organisation til vækst, får Narratech nu sparring fra et advisory board af erfarne kræfter fra offshorebranchen.

 

Med et stort potentiale for øget dataanvendelse i branchen, så er udfordringen at få udbredt budskabet. For ved kunderne overhovedet, hvor meget der kan aflæses i driftsdata?
Go-to-Market strategien og netværket i offshorebranchen sættes på en prøve, når der blandt andet skal afsættes til nogle af de største virksomheder i branchen. Det er noget af det der drøftes med det erfarne advisory board, der byder ind med stort kendskab til data- og indkøbsprocesser i offshore industrien.

Derudover ligger der en udfordring i at skalere vækstvirksomheden fra de nuværende 10 personer og op til en organisationsstørrelse, der matcher efterspørgslen. Derfor er der gode redskaber at hente i Next Step Challenge workshop omkring ’effektiv organisering’ hvor der bla. arbejdes med organisationsprocesser og -kultur – samt i workshops omkring værditilbud og Go-to-Market, hvor de eksterne, kundeorienterede processer får en gennemgang.

 

“For en mindre virksomhed som Narratech er Next Step Challenge en god mulighed for at få indsigt i, hvorledes man kommer videre med udviklingen af sin organisation og angriber nye markeder. I en lille virksomhed har man erfaringer på få områder og mangler oftest flere fagpersoner, for at have al den ekspertise der er påkrævet for at få succes.

Det er her Next Step Challenge giver muligheden for at trække på sådanne fagpersoner og dermed skabe den fremdrift der er nødvendigt,” Clemens Madsen, Direktør i Narratech.

Advisory boardet for Narratech består af erfarne forretningsudviklere fra Next Step Challenge samt

Alexia Jacobsen – Semco Maritime

Jens Peter Riber – Erfaren offshore ekspert

Michael Buhl – Rambøll

"Gennem forløbet har vi fået analyseret og synliggjort den reelle opgave vi står overfor, for at kunne udvikle os"

Narratec er deltager i forretningsudvikling i Next Step Challenge 2020 og får verificeret strategien af kompetente eksperter.

Fakta om Narratech

Narratech er stiftet i 2016 af brødrene Dines og Clemens Madsen

Virksomheden er lokaliseret i Esbjerg og har nu ti ansatte

Næsten alle Narratech produkter kommer fra dataanalyse. Det er igennem Narratech data eksperters indsigt i, hvorledes data er indsamlet og optimeret – samt ved at benytte denne viden til at udvikle produkter, der giver en optimering af produktionen samt en fordel forretningsmæssigt.

 

Besøg Narratech