Gazellerne står i kø hos EnergySolution
Gazellerne står i kø hos EnergySolution
EnergySolution er et rådgivende ingeniørfirma med speciale i produktionsoptimering og automation. Virksomheden blev etableret i 2012, og siden er det gået stærkt for det rådgivende ingeniørfirma, der bl.a. har modtaget Børsens Gazellepris i 2017 og 2018, hvor firmaet desuden fik prisen som Årets Digitale Gazelle i Midtjylland OG netop har modtaget Gazelleprisen i 2019 også.
EnergySolution A/S har i dag 21 medarbejdere i hhv. Århus og Holstebro – alle med speciale i at kortlægge produktionsvirksomheders spild samt synliggøre optimeringspotentialet på eksisterende eller fremtidige produktionslinjer.
EnergySolution kortlægger produktionsvirksomheders spild og synliggør optimeringspotentialet på eksisterende eller fremtidige produktionslinjer. For EnergySolution er kernekunderne de større produktionsvirksomheder med et højt energiforbrug og med et stort vareflow – blandt andet indenfor plastindustrien, petfood og større industrielle produktionsanlæg for både Carlsberg, Grundfos og Kamstrup.
Selvom det går virkelig godt for EnergySolution søger de professionel sparring, der kan give nye øjne på forretningsplanerne og dermed sikre at virksomheden vækster på de helt rigtige parametre.
Deltagelse i programmet
”Vi er med i Next Step Challenge hvor vi både deltager på workshops med de øvrige deltagervirksomheder, men hvor vi også har vores eget advisory board – og her foregår sparringen med 100% fokus på vores virksomhed, med kompetente og engagerede ledere fra øvrige brancher,” forklarer Martin Raaby Skou, CEO i EnergySolution og fortsætter:
”Sparringen kommer råt for usødet og stiller skarpt på vores ømme punkter. Vi skal i højere grad fokusere på et udefra-ind-perspektiv i vores salg og markedsføring, altså ud fra kundens perspektiv og ikke fra en ingeniørfaglig synsvinkel. Det har udfordret vores salgsproces og vi har en endda en ekstra workshop i kalenderen, hvor flere medlemmer af advisory boardet, giver specifik sparring på netop vores salgsproces,” afslutter Martin Raaby Skou.
Advisory Boardet
”Det er utrolig givende at samarbejde med en ledelse, der er så engageret og som gerne vil skridtet videre. EnergySolution er rigtig gode til det de gør men har fortsat et udviklingspotentiale. Det vi arbejder med i advisory boardet er den kundevendte kommunikation, hvor det tekniske og ingeniør-faglige skal kommunikeres over i værdier for kunden,” fortæller Steen Skriver, der som salgs- og strategi ekspert er en del af advisory boardet for EnergySolution.
Advisory boardet for EnergySolution består af:
Steen Skriver, salgs- og strategi ekspert fra bla. VIA University College
Lars Bo Jensen, VP og Corporate Strategy & Business Development i SE/Stofa
John Hansen, VP Engineering & Corporate Quality i LEGO Group
Flemming Jensen, Senior Director i Insero Group
Lisbeth Valther, CEO i Next Step Challenge
Se programmet for Energieffektive Teknologier →
Vi er et stærkt hold af ’nørder’, der altid brænder for at gøre tingene bedre. Vi er nysgerrige på kundens processer og udfordrer derfor den gængse tilgang - sammen med kunden!
Opkøb løfter løsningerne ved EnergySolution
EnergySolution har netop udvidet virksomheden ved at opkøbe MH-Automation i Holstebro og det giver et løft i løsningerne hos kunderne:
”Vi har skabt vores forretning på rådgivning og projektledelse og får med sammensmeltningen med MH-Automation mulighed for at tilbyde vores kunder en mere strømlinet løsning. Ved at samle rådgivning og automation under samme tag kan vi undgå, at der opstår et ”gap” mellem den teoretiske projektering af kundens produktionsanlæg og den reelle styring af anlægget. Det betyder, at vi kan påtage os det totale ansvar for projekterne fra start til slut. Det tror vi på, at kunderne vil tage positivt imod. Opkøbet er en naturlig udvikling af vores virksomhed i forhold til de strategiske vækstplaner, vi har lagt,” fortæller Martin Raaby Skou.
Besøg EnergySolution